Findes der en introduktion til Arduino kodning på dansk?


#1

Jeg var for nylig med til at lave et Arduino-baseret workshop for 20 børn i 11+ alderen, og der var en del der blev ret begejstret for conceptet, idet man lynhurtigt kunne samle noget der lavet noget “sejt” :smile:

Alle børn kunne allerede forstå “programmering” begreber osv men flere desværre er for unge til at have de engelskkundskaber, der skal til for at komme videre i Arduino-sproget ved at læse på fx Foundations: https://www.arduino.cc/en/Tutorial/Foundations.

Findes der noget a la det, jeg efterspørger allerede? Eller skulle man oprette en Wiki og crowdsource en oversættelse…??


#2

Jeg kan umiddelbart ikke finde noget (eller huske om jeg har set noget) lignende på dansk. Der findes et dansk Arduino forum og så har jeg også fundet en Youtube tutorial på dansk. En dansk oversættelse af Foundations lyder som en god idé :slight_smile:

Links:

http://arduino-forum.dk/


#3

To andre tutorials:

http://www.altomdata.dk/arduino_programmering_af_hjemmeelektronik_del_1 (der er også en del 2 og en del 3)


#4

Tak! Videoen er sikkert fin, men video som medie har sine begrænsninger.

Men ingen af delene er egentlig det jeg leder efter, dvs noget der bare “kommer til sagen” og forklarer på et kort og målrettet facon de basale ting man ser i et kort Arduino program, som man gør på fx Arduinos egen hjemmeside.

Hvis det virkelig ikke findes, må jeg selv til tasterne!


#5

Personligt er jeg enig, selvom en del personer foretrækker video-tutorials fremfor tekst.

Videoen fra Silkeborg Ungdomsskole er dog det tætteste jeg har kunne komme på en dansk tutorial, som beskriver det grundlæggende på en tilgængelig måde. Det kan meget vel være, at der slet ikke findes “reference-materiale” som det du efterspørger på dansk.


#6

Tekst har bestemt nogle kvaliteter som video ikke har, men det forholder sig også omvendt.

Jeg tror det bedste er hvis vi både har noget tekst og video så det kan kombineres.

Som jeg ser det er en af de helt store fordele ved tekst at man kan have kodelinjer skrevet ned i stedet for at skulle høre på hvad der bliver sagt, skrive ned, høre forkert og bruge 4 timer på at finde en obskur tastefejl.

En af de helt store fordele ved video er omvendt at man kan vise ting hurtigt fremfor at have 30 forskellige skærmbilleder.

Så jeg tror det optimale er en blanding.


#7

…men konklusionen indtil videre er nej, det findes ikke?

Man kan sige at det påvirker kun de børn, som ikke kan engelsk i tilstrækkelig grad pga alderen, men alligevel synes jeg det er overraskende i 2015.


#8

Jeg var i samme situation, da jeg selv var lærer i grundskolen. Det havde som resultat, at jeg selv skrev en bog om Arduino (den første på dansk).
Bogen har en webside: http://www.myarduino.dk/
Du kan også låne den på biblioteket, da bogen har en lektørudtalelse.


#9

Lyder interessant!

Indeholder den forklaringer om selve kodning, dvs noget der svarer til indholdet under Programming sektionen på https://www.arduino.cc/en/Tutorial/Foundations ?


#10

På dit spørgsmål vil jeg absolut svare ja til.

Afsnit fra: http://www.myarduino.dk/om-bogens-indhold/

Programlinjerne med koder bliver forklaret i bogen. Da mange af koderne genanvendes i de forskellige projekter, vil kun de dele af programmet, som indeholder nye koder blive forklaret. Nogle programmer i bogen bliver ikke forklaret, hvis de ligger udenfor denne bogs rammer.

Bogens indholdsfortegnelse: http://www.myarduino.dk/indholdsfortegnelse/

En fortsættelse af bogen udkommer i løbet af april 2017…
Den har titlen “Arduino, Android apps og Bluetooth” Den nye bog i serien indeholder over 20
projekter, hvor der stor set i alle projekter er fokus på kombinationen af Arduino, Android
apps og Bluetooth.


#11

Spændende indlæg - Arduino er virkelig i spændende og mangler altid materialer.
Tristan0310


#12

Er stødt på den Norske forening Kodeklubben, som har lavet et opgave-system der ser virkelig interessant ud. Se Arduino-opgaver på http://oppgaver.kidsakoder.no/arduino/index.html.

Mange øvrige (Scratch, Python, Microbit m.m.) på http://oppgaver.kidsakoder.no/. Hele systemet er CC BY-SA og tilgængeligt på https://github.com/kodeklubben/oppgaver og man kan rette til, tilføje eller forke ud i en dansk udgave hvis man vil.

Mikkel